Airport Hotel Billund

Airport Hotel Billund er et moderne og komfortabelt hotel beliggende kun få hundrede meter fra Billund Lufthavn.

Vores hotel tilbyder i dag 163 stilrene værelser med fokus på skandinavisk design, komfort og funktionalitet.

Derudover udvides hotellet med yderligere 90 værelser, som er klar i 2027.

Med døgnåben lounge, fitnessfaciliteter og morgenmad fra kl. 03:00 er hotellet ideelt for både forretningsrejsende og feriegæster.

Særlig miljøindsats

Hotellet er stolt indehaver af et Green Key-certifikat og en del af Bühlmann Hospitality Group, hvilket sikrer fokus på bæredygtighed og høj service.

Når du som gæst bor hos os, kan du være sikker på, at vi arbejder aktivt for at reducere vores miljøpåvirkning. Vi bruger ressourcer ansvarligt, minimerer madspild, reducerer energiforbrug og prioriterer bæredygtige løsninger i vores daglige drift – alt sammen uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort.

At være Green Key-certificeret betyder, at vi konstant stræber efter at forbedre os og finde nye måder at gøre en positiv forskel på. Vi tror på, at små valg gør en stor forskel, og vi håber, at vores gæster vil være med på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.

Tak, fordi du støtter vores grønne initiativer – sammen kan vi passe bedre på vores klode.