Bioplastik er en paraply-definition for flere ting, og der er en del forvirring om begreberne. Én variant af bioplastik er bionedbrydelig plastik, som bl.a. bruges til bæreposer og nogle kommuner anvender dem til indsamling af madaffald. Desværre tror mange, at den bionedbrydelige plastik fra bæreposer, engangsservice mv. forsvinder af sig selv i naturen eller på havekomposten.

Bioplastik dækker over plastik, der enten er biobaseret, bionedbrydelig eller begge dele og kan derfor opdeles i 3 grupper:

1. Biobaseret og ikke-bionedbrydelig
2. Biobaseret og bionedbrydelig
3. Fossilt-baseret og bionedbrydelig

Plastik fra fornybare ressourcer

Biobaseret plastik har den fordel, at det kan produceres af fornybare ressourcer som sukkerrør og majs. F.eks. kan de oftest anvendte plastiktyper PET, PE og PP fremstilles med samme egenskaber som fossilt-baserede plastiktyper. Denne type biobaseret plastik, som altså besidder den fossilt-baserede plastiks egenskaber, kaldes drop-in plastik. Drop-in plastik kan blandes med nyt eller genanvendt plastik af samme plastiktype, og kan desuden også genanvendes sammen med traditionel fossilt-baseret plastik.

Det er for eksempel svært at sige noget entydigt om påvirkningen fra biobaseret plastik. Selvom det stammer fra fornybare ressourcer, kræver produktionen af biobaseret plastik også energi. Samtidig kan dyrkning af råvarer også optage plads, der kunne bruges til fødevarer eller føre til rydning af skov.

Bioplastik udgør ca. 1 % af den globale plastikproduktion.