Takeaway4

Too Good To Go kritiseres af aktivister

Hvordan kan en restaurant, et hotel eller en bager vide allerede i dag, at der er fire portioner sushi, fem gange brunch eller syv poser brød og boller tilovers i morgen

Det spørgsmål stiller kvinden bag Stop Spild af Mad, Selina Juul, i forbindelse med, at hun langer ud efter virksomheden Too Good To Go, som hun mener er mere interesseret i at gøre forretning end at reducere madspild.

Topchefen hos Too Good To Go, Mette Lykke afviser kritikken:

”Det er vores mission at reducere madspild. Hvis man producerer til madspild, kan man slet ikke være på vores platform. Men forretningsmæssigt giver det heller ingen mening at producere noget, man sælger med 70 procent rabat,” siger hun.