Musholm - Ferie, Sport og Konferencer

Musholm Feriecenter ligger kun et stenkast den sjællandske vestkyst i et smukt morænelandskab. Centret har badebro og privat badehus, men er vejret ikke til udendørsaktiviteter, kan I få sved på panden i Musholms multihal, hvor der er aktiviteter for hele familien.

Ud over at Musholm, Ferie – Sport – Konference er et topmoderne ny-renoveret konferencecenter, er det en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. Det vil sige, at overskuddet altid geninvesteres med henblik på at understøtte det sociale formål at tilbyde ferie- og fritidsaktiviteter for mennesker med handicap.

På Musholm Ferie – Sport – Konference er normen for, hvad et “tilgængeligt” byggeri kan være, og stedet blev i 2016 udkåret som verdens mest tilgængelige feriecenter af the International Association of Universal Design. Musholm har også vundet en række andre internationale priser.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 1998.

Område

Midt-og Vestsjælland

På Midtsjælland finder du Roskilde med Domkirke og Vikingskibsmuseet og i området Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde og Holbæk Fjord.

Den vestlige del af Sjælland tilbyder små hyggelige byer fx Kalundborg, Korsør, Sorø og Skælskør og stille havne og smukke fjorde, og naturen indbyder til at udforske den på cykel, via vandreture eller kajakroning.

Hop på cyklen, og kør langs en af Sjællands Vestkysts ti gastronomiske cykelruter, hvor du i den friske luft får samlet en sund appetit. Smag på lokale råvarer fra de små økologiske producenter, og forkæl fx dine smagsløg med et glas dansk produceret vin fra vingården.