Restaurant

Brasserie Carl (Restaurant på Skodsborg Kurhotel)

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

På Brasserie Carl hyldes det gode liv. I de smukke og hyggelige omgivelser er der både plads til et godt hverdagsmåltid, romantiske middage, eksklusive forretningsmiddage og festlige fejringer for hele familien.

Du kan glæde dig til velsmagende brasserie-klassikere og lækre retter med inspiration fra det grønne køkken. Brasserie Carl serverer måltidsoplevelser med basis i sæsonens bedste.

Deres brød er hjemmebagt, fiskene er fanget bæredygtigt – og kød, æg og mejeriprodukter kommer fra dyr, der har levet et ordentligt liv. Maden er tilberedt ud fra devisen om nydelse, velsmag og velvære.

Velkommen i Brasserie Carl.

Særlig miljøindsats

Belønnet med Green Restaurant i 2022 og del af Kurhotel Skodsborgs miljøindsats med Green Key.

Område

Nordsjælland

Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.

Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.

Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110  til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.