ne7scwem12hvrxys3abw

Arla spande kan nu genbruges i køkkener til opvarmet mad

Flere en 200.000 plastikspande til økologiske fødevare fra Arla kan nu genbruges

Hvert år leverer Arla Pro Øko over 200.000 plastikspande med blandt andet yoghurt, creme fraiche og skyr til danske storkøkkener. Tidligere kunne spandene ikke lovligt genbruges, når de var tømt for indholdet, men det ændrer sig nu. Fra og med uge 35 er Arla Pro Økos spande nemlig blevet forsynet med glas- og gaffelsymbolet. Det betyder, at professionelle køkkener fremover kan genanvende de tømte plastikspande til opbevaring af andre fødevarer. Og det bliver godt modtaget af en af de mange ansatte i danske storkøkkener, som får glæde af initiativet.

”Det her er en fantastisk nyhed fra Arla, som vi kommer til at mærke i dagligdagen. Tidligere købte vi beholdere, men nu kan vi blive ved med at få glæde af Arlas spande. Eksempelvis kan vi genbruge spandene til opbevaring af mad, når eleverne skal på udflugt,” siger Jesper Kofoed, der er køkkenchef på Ranum Efterskole.

Det nye symbol vil bidrage til, at 200.000 spande, som ikke før kunne bruges til opbevaring af fødevarer, i stedet kan genanvendes og bruges på nye måder.

Fakta om Arla Pro Økos nye spande:

  • Glas- og gaffelsymbolet betyder, at producenten af spanden har vurderet, at spanden opfylder kravene til fødevarekontaktmaterialer.
  • De nye spande skal blot rengøres grundigt, hvorefter de kan bruges til opbevaring af forskellige typer fødevarer og til både afkølede og varme madrester, som derefter skal på køl for at kunne anvendes en anden dag.
  • Det frarådes dog at fylde eksempelvis varm fritureolie i spanden, da det vil påvirke muligheden for at stable spandene sikkert.

Læs hele nyheden…