madlavning

Danmark har fået endnu en madspildsapp til restauranter

En ny app skal imødekomme madspild fra restauranter ved at give rabat på takeaway-ordrer. Manden bag Too Good To Go har udviklet tjenesten.

En ny app vil give takeaway-kunderne to ting: En ren samvittighed og rabat på næste ordre. Samtidig håber stifterne bag, at det kan imødekomme problemet med madspild fra restauranter. Det fremgår af en pressemeddelelse, skriver FødevareWatch.dk.

Appen, der hedder Morrow, skal gennem forudbestillinger hjælpe restauranter med at planlægge dagens menuer bedre, så der er mindre madspild.

"Hvert år smider danske hoteller og restauranter 29.000 ton mad ud. Det mener vi skyldes, at det er svært for restauranter at planlægge og tilberede enhver ret på menukortet i hele butikkens åbningstid," siger Mathias Mønsted, der har udviklet appen. Han står også bag madspildsappen Too Good To Go.

Læs hele historien her.