1625458922071

EU forbyder flere typer af plastikbestik og sugerør

Ny regel fra EU skal minimere mængden af engangsplastik, der ender i naturen og havmiljøet.

Fra 1. juli 2022 er en række engangsprodukter i plastik fra sugerør til bestik blevet forbudt at sælge. Formålet er, at reducere forureningen fra de mange plastikprodukter, som ender med at forurene miljøet og havene, skriver TV2.

Produkter som engangsbestik og sugerør anvendes særligt i restaurationsbranchen til takeaway-produkter. Hos HORESTA bifalder man de nye regler. Man mener dog også, at man skal passe på med et forbud indtil ordentlige erstatninger er parate:

”Hoteller og restauranter arbejder allerede med at nedbringe engangsplast både ved arbejdsprocedure og valg af mere bæredygtige produkter. Der er stadig et arbejde med at finde ordentlige alternativer, så det ikke forringer gæsternes oplevelse eller bringer fødevaresikkerheden i fare,” fortæller Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA.