
Fastfood-kæde dropper plastiksugerør
Nu er det snart slut med plastiksugerør i fastfood-kæden Sunset Boulevard. De skal nemlig skiftes ud med nogle, der er mere miljø- og klimavenlige.
Kæden bruger cirka 750.000 sugerør om året og har besluttet i første omgang at indføre de alternative sugerør i udvalgte restauranter. Og selvom Sunset Boulevard er den første fastfood-kæder, der vil afskaffe sugerør af plastik, så bliver de med sikkerhed ikke den sidste.
I EU har man nemlig besluttet at forbyde plastiksugerør fra 2021.
”Vi arbejder løbende med at finde mere miljørigtige løsninger, og når vi finder en god løsning, er vi også klar til at indføre dem. På den måde tager vi et skridt ad gangen, når vi ser muligheden for et godt grønt alternativ,” lyder det fra Jens Broch.