mad2

Fem Meyers kantiner certificeret med Svanemærket

I sommeren 2022 er fem Meyers kantiner blevet certificeret med Svanemærket, og Meyers er dermed den danske kantineoperatør, der har opnået flest certificeringer med Nordens officielle miljømærke.

Personalet i de fem kantiner holder beviserne på den nye certificering med Svanemærket. 

De fem nye certificeringer med Svanemærket er tildelt kantinerne ved Aasted, Niras, Kaj, Ledernes Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd, og i Meyers er certificeringen en del af en langsigtet bæredygtighedsindsats:

Nye, skærpede krav til certificering

De fem ny-certificerede Meyers kantiner er de første i Danmark til at opnå Svanemærket, efter kravene til kantiner, restauranter og storkøkkener i foråret blev skærpet. Fremover skal spisestederne leve op til endnu skrappere krav til blandt andet økologi, miljøledelse og madspild, sådan at den samlede miljø- og klimabelastning for råvarer og produkter reduceres mest muligt.

En investering i arbejdet med bæredygtighed udvikling

Hos Meyers er arbejdet med Svanemærket en metode til at arbejde med de målsætninger, der både er sat i bæredygtighedsstrategien for hele Meyers og i det faglige kodeks, der er særligt udviklet til Meyers kantiner. Derfor ser driftsdirektøren i Meyers et stort potentiale i at certificere endnu flere kantiner:

”At få certificeret en kantine er en investering i arbejdet med bæredygtig udvikling både for os selv og for vores kunder, og vi oplever, at kunderne kan bruge Svanemærket direkte i arbejdet med mere miljømæssig bæredygtighed og CSR i deres virksomhed. Derfor ser vi frem til at samarbejde med Miljømærkning Danmark og vores kunder om endnu flere certificeringer med Svanemærket de kommende år”, slutter Liselotte Lybæk.