sunset-hampeburger-ritzau

Sunset Boulevard lancerer plantebaseret bøf med hampefrø

Den landsdækkende burgerkæde lancerer plantebaseret bøf med hampefrø udviklet i et unikt samarbejde med en række økologiske fødevareproducenter.

Som den første landsdækkende burgerkæde sætter danskejede Sunset Boulevard nu en burger med hamp, ærter og hestebønner på menuen. ’The Hamp Burger’ er navnet på burgeren, som lander på menukortet 1. marts i samtlige landets 44 restauranter.

Den indeholder en plantebaseret bøf med hampefrø udviklet i et unikt samarbejde med en række økologiske fødevareproducenter fra Danmark herunder Rømer Vegan og virksomheden Organic Plant Protein, som står bag varemærket PlantMate.

Hampefrø giver en nøddeagtig smag
“Vi havde lyst til at tilføje noget nyt og overraskende til menukortet i en branche, der ellers godt kan være lidt forudsigelig. Valget med hampefrø var oplagt, da smagsoplevelsen viste sig at være helt fantastisk - det er virkelig et godt alternativ til den klassiske oksekødsbøf,” siger Cathrine Florian Bang, i en pressemeddelelse om den nye burger.

”Vi ved, at forestillinger om dårlig eller manglende smag i forvejen er den største barriere mod at vælge plantebaserede alternativer. Samtidigt har mange måske svært ved at forestille sig hamp smage godt. Men hamp tilføjer faktisk plantebøffen en lækker nøddeagtig smag med masser af fylde og dybde,” siger Cathrine Florian Bang.

Bøffen indeholder foruden hampefrø fra Dava Foods også ærter og hestebønner, mens selve bøffen er udviklet i et samarbejde mellem Sunset Boulevard, Organic Plant Protein og Rømer Vegan, hvor direktør Niels Rømer håber, at aftalen med burgerkæden vil føre til yderligere salg.

"Den må meget gerne fungere som døråbner til detailhandlen og foodservicebranchen," siger Niels Rømer, som også har eksportambitioner.

Derfor har han bl.a. den nye plantebøf med i bagagen, når han i næste uge deltager på et fremstød for dansk økologi i Tokyo på messen Foodex Japan.

"Der er 124 mio. japanere. Kan jeg bare få et par promille af dem som kunder, vil det være ret interessant," siger han.