til-hjemmesiden-planteloeftet

Deltag i masterclasses med Planteløftet 2023

Kom gratis med til masterclasses for madprofessionelle, hvor du får inspiration og konkrete velsmagende værktøjer til at lave mad med flere økologiske planter.

Til Planteløftet 2023 kan madprofessionelle fra hele branchen deltage i en bred vifte af masterclasses i gastronomisk anvendelse af danske økologiske planter. Derudover fremviser og demonstrerer økologiske planteproducenter de ypperligste råvarer og produkter i kategorierne korn, bælgfrugter, frugt, grønt, bær, urt, svamp, frø og kartoffel.

Til Planteløftet kan du

  • Sammensætte et individuelt program af tre masterclasses, som er mest relevant for dig, din plantedrøm og dit køkken
  • Møde økologiske planteproducenter
  • Netværke med 200 madprofessionelle kollegaer.

Tænk grønt og kreativt

I mødet med økologiske plante-producenter, kokke og andre madprofessionelle får du inspiration, nye værktøjer, teknikker og indsigter, som gør, at du kan invitere (endnu) flere planter ind i dit professionelle køkken.

Deltagelse i Planteløftet er gratis for dem, som arbejder i et professionelt køkken.
Planteløftet foregår på fem lokationer rundt i Danmark: Aarhus, Aalborg, Maribo, Odense og Valby. 

Læs yderligere om Planteløftet 2023 her eller tilmeld dig direkte her.